Kvalitets- og miljøchefen

"Vi er forpligtede til at forbedre miljøindsatsen på alle områder."

Nils Bjørn Larsen Forenede Service

Kvalitets- og miljøchef i Forenede Service Nils Bjørn Larsen er tovholder på omlægningen til plantebaserede, bionedbrydelige rengøringsmidler i virksomheden. Og det store projekt er en vigtig mellemstation på den grønne rejse, som virksomheden er på i de her år. Men også en blandt flere stationer før og efter denne.

Inden for de sidste par år er der nemlig sat målrettet og helhjertet tryk på den grønne indsats i virksomheden. Forenede Service er blandt andet overgået til udelukkende at bruge uniformer, som er OEKO-TEX-mærket, der arbejdes engageret med affaldssortering, alt aftørringspapir som bruges hos kunderne, er FSC Danmark-certificeret, og der benyttes grøn strøm i alle virksomhedens bygninger. Ligesom der kigges på miljøvenlige muligheder i forhold til blandt andet virksomhedens bilpark og belysning. 

Og ikke mindst blev Forenede Service sidste år miljøledelsescertificeret efter ISO-standarden DS/EN ISO 14001:2015, der bliver kontrolleret af DNV GL-Business Assurance. Et certifikat som samtidig er en stærk motivationsfaktor for at fortsætte den grønne rejse, forklarer kvalitets- og miljøchefen:

"Certificeringen forpligter nemlig Forenede Service til løbende og aktivt at forbedre miljøindsatsen på alle områder og at kunne fremme og fremvise bæredygtige løsninger både for os og vores kunder."