Varde Kommune blåstempler Forenede Service

Februar blev en skelsættende måned for Forenede Service. En spektakulær sag i Varde Kommune, der ekstraordinært og med to dages varsel opsagde samarbejdet med KN Rengøring, betød nemlig, at virksomheden over en weekend i vinterferien blev mange medarbejdere og fire nye delaftaler rigere. Tom Arnskov, driftsdirektør i region 7500, kigger tilbage og giver os en status på, hvordan det går.
 

Februar 2019

Hvad kendetegner den opgave, vi har fået i Varde Kommune?

”Overtagelsen af Varde Kommune er på mange måder en spektakulær sag, som jeg ikke har set lignende gennem mine 25 år i branchen. Det er en stor opgave på mere end 100 enheder i en af de geografisk set største kommuner i Vestjylland – og det er en opgave, vi har fået og startet op på absolut rekordtid.
Fredag den 8. februar lander vi officielt aftalen, og herfra tager det fart. Det er nemlig sidste hverdag inden vinterferien, og vi skal rekruttere mindst 60 assistenter til den førstkommende tirsdag. Sammen med kommunen planlægger vi derfor en jobbørs, der blev planlagt til dagen inden, at en række opgaver stod for døren”.

Hvad betød jobbørsen for rekrutteringen?

”Den var helt afgørende. Vi havde samtaler med mere end 130 ansøgere, der var en blanding af tidligere KN-ansatte og jobsøgere. Processen var omfattende, for vi skulle screene dem alle og sikre, at de havde papirerne i orden og kunne starte job allerede inden for 24 timer – og at vi som arbejdsgiver holdt os inden for overenskomstens retningslinjer. Hårdt arbejde betaler sig, og vi lykkedes”.

Hvorfor valgte kommunen Forenede Service, tror du?

”Det, at kommune kontakter os, ser jeg som et udtryk for, at vi i arbejdet for de omkringliggende kommuner har gjort et positivt indtryk – både i forhold til kvaliteten i vores arbejde, men i særdeleshed fordi vi altid vægter, at vores flittige assistenter får den løn og arbejder inden for de gode rammer, som overenskomsten byder dem”.

Og hvordan går det så i egentlig i Varde?

”Det går godt. Bemandingen er på plads, og vores logo er at finde over hele kommunen. I den kommende tid har vores serviceledere en stor opgave i at være omkring assistenterne og sikre, at de læres op til at levere den kvalitet, der kendetegner vores arbejde.

Varde-sagen kort

Sagen kulminerede torsdag den 7. februar, hvor Varde Kommune med øjeblikkelig virkning fyrede KN Rengøring efter, at kommunen fik alvorlig mistanke om kritisable forhold for de medarbejdere, der var ansat til gøre at rent på kommunens arealer. Samme dag anholdte Syd- og Sønderjyllands Politi fem udenlandske personer, som nu sigtes for at have arbejdet ulovligt for det nordjyske rengøringsfirma. Forenede Service har nu fået til opgave at varetage rengøringsopgaverne for Varde Kommune ind til årets udgang.

Tom Arnskov Forenede Service

Tom Arnskov

Driftsdirektør i Forenede Service, region 7500.

Frederikke Amalie Jensen

Kontakt

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til vores kommunikationsmedarbejder Frederikke Amalie Jensen på telefon: 20 52 95 15 eller via mail.

Send mail

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies